Ordbog

Løbende omkostninger

Løbende (administrations)omkostninger er det man på engelsk kalder ”on-going charge”, og det er en stor paraply af omkostninger, der skal øge gennemsigtigheden for investorerne, idet den dækker over alle de omkostninger, man som investor kan forvente at betale fra et år til det næste, når man først har købt investeringsforeningen (dog er performance-omkostninger ikke inkluderet, som de færreste danske fonde har). De løbende omkostninger indeholder både udgifter til den daglige drift, kontorleje, lønninger, depotforvaltning, porteføjepleje med mere. Der vil dog være engangsomkostninger ved at købe og sælge fonden, som ikke er med i de løbende omkostninger – for eksempel emissionstillæg og indløsningsfradrag.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser